Du browser som studerendeSkift til virksomhed →

← Tilbage til praktikopslag
SO
Sovino Brands · København

Praktikant søges til Group Marketing

MarketingFuldtidUlønnet

Om praktikforløbet

Hvad får du ud af et praktikforløb hos os? Vi tilbyder et praktikforløb i efterårssemestret, hvor du som praktikant bliver en del af marketingteamet i afdelingen People & Brands. Her får du: Indsigt i, hvordan marketing spiller sammen med drift i en branche, hvor tingene går stærkt. Erfaring med tekstbaseret contentproduktion, digital marketing, kampagneplanlægning og branding - alt efter dine interesser og studie. Mulighed for både at bidrage til større projekter og få ansvar for dine egne opgaver. Sparring med et erfarent team, hvor du får både faglig udvikling og daglig feedback. Træning i at balancere projektopgaver med rutineopgaver som fx udarbejdelse af tekster, opdatering af digitalt indhold, planlægning og koordinering. Du bliver ikke sat til at "sætte kaffe over", men vi lover heller ikke guld og grønne skove. Der er spændende opgaver, men også hverdagsopgaver. Vi tror på, at man lærer mest, når man får lov til at prøve lidt af det hele. Et skræddersyet praktikforløb Praktikforløbet skræddersyes til netop din specifikke uddannelse og interesser. Uanset om du læser på en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for marketing, kommunikation eller lignende, tilrettelægger vi et praktikforløb, der passer til dig, sammen med dig. Har du en mere praksisorienteret baggrund, kan du få ansvar for konkrete marketingaktiviteter og kampagner. Har du en mere analytisk eller strategisk tilgang, er der rig mulighed for at arbejde med data, performance og planlægning i form af en konkret projektopgave.

Dine opgaver

  • Hvordan ser hverdagen ud?
  • En typisk uge kan fx byde på:
  • Et kreativt idéoplæg til en kampagne, som du er med til at udvikle - og måske færdiggøre og eksekvere.
  • Et møde på en af vores restauranter, hvor du sammen med teamet udvikler et nyt kommercielt tiltag.
  • Generelle opgaver som at skrive og redigere tekster til sociale medier, websites og nyhedsbreve, samt holde styr på contentkalenderen.
  • Analyser af kampagneperformance og marketingdata.
  • Samarbejde med både interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere fx designere, fotografer og influencers.

Det søger virksomheden

  • Personlige og faglige kompetencer
  • Du er i gang med en videregående uddannelse, enten på bachelor- eller kandidatniveau, måske læser du på CBS, CPH Business eller et helt tredje sted. Det vigtigste er, at kommunikation, tekst og digital marketing fylder i dit studie, og at du har lyst til at bruge dine kompetencer i praksis.
  • Har sans for detaljen og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt. Du er nysgerrig, initiativrig og klar på at kaste dig ud i nye opgaver, selv dem du ikke har prøvet før.
  • Trives med at opbygge relationer og tage kontakt både til medarbejdere og ledere i driften. Du er med andre ord ikke bange for at række ud og skabe forbindelser.
  • Du er en holdspiller, men tager også selvstændigt ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs.
  • Du får energi af at være kreativ, særligt gennem skriftlig formidling og udvikling af indhold, hvad enten det er i form af tekst, visuelle idéer eller kampagnekoncepter.
  • Skaber god stemning omkring dig og bidrager aktivt til et godt teammiljø.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at holde dig logget ind og til at forstå, hvordan PraktikPortalen bruges, så vi kan forbedre oplevelsen. Vi sælger eller deler ikke dine data med tredjeparter til markedsføring. Læs mere i vores privatlivspolitik.